Gasoline
Gasoline
Fredag den 18. januar 2019 20.00
Kulturhuset Galaksen
Bymidten 48
3500 Værløse
Køb

Fredag 18. januar kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:30

Gasolin´ - Danmarks største rockband hyldede igennem 70'erne livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin´.

I 2019 er det 50 år siden, at Danmarks mest legendariske og ikoniske rockband blev dannet på Christianshavn.
Det fejrer GASOLINE med et repertoire bestående af Gasolin' hits og sange fra Kim Larsens første soloalbum "Værsgo".

Gasolin's udødelige sange og musik lever i den grad videre hos de fem kvinder i Gasoline. Med høj oktan og rockhjelmen spændt sætter de strøm til sangene og Gasolin´s skønne tekstunivers og gi'r dem ny vitalitet og energi.

"Det er som om de poetiske sange nærmest bliver mere poetiske og de rockede faktisk mere rockede i Gasolines fortolkninger. Der er hug i hver eneste guitarbredside, og blod på stemmebåndene, når Gasoline fyrer den af."
Ivan Pedersen, sanger og leder af scenen Club Klondyke

For tretten år siden fandt de fem erfarne musikere sammen omkring en enkel idé:
At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester: Gasolin´.
Et orkester hvis sange havde fulgt dem gennem barndom, ung¬dom og voksenlivet. Alle fem delte de en kærlighed til Gasolin´ og den livskraft, der strømmer ud af sangene. Et brændstof, de kunne kende hos sig selv. Alligevel har de aldrig set sig som et kopiband, de har ingen intentioner
om at imitere. Gasoline gør numrene til deres egne med respekt for de originale versioner.

"Jeg blev kvinde med Gasolin´" udtaler Line Münster-Swendsen forsanger og idékvinden bag Gasoline "Det er helt bevidst, at vi kun er kvinder i bandet. Det sætter os fri til, at være dem vi er. Jeg kan ikke være Kim Larsen og Birgitte Bjørn kan ikke være Franz Beckerlee" siger
Line Münster-Swendsen, der optræder i både balkjole, strutskørt og kedeldragt, når bandet drager rundt på landevejene.
"Der er tit fordomme om kvinder, der spiller rock. Det vil vi gerne udfordre. Når vi spiller, er vi feminine, og samtidig lukker vi op for vores indre drengerøv. Det er, som om vi tænder noget i folk, når vi åbner op for den urkraft" fortæller hun.
"Her på Bakken er vi stadig ikke faldet helt ned efter tirsdagens koncert med fantastiske Gasoline. Tusind tak fordi I alle var med til at gøre aftenen til noget helt særligt."
Dyrehavsbakken

"Gasoline er et band med usædvanlig høj energi og enorm spilleglæde som smitter af helt ned på bagerste række". De skaber en kæmpe fest hver gang."
Morten Mathiesen, leder, Kulturhuset Galaksen

GASOLINE:
Line Münster-Swendsen: vokal
Birgitte Bjørn: guitar og kor
Lisbeth Rysgaard: guitar og kor Annette Bork: bas og kor
Ditte Brodde: trommer

Koncerten er en del af festivalen Lun på Ord 2019.
Der er unummererede siddepladser ved koncerten - og selvfølgelig også et dansegulv!
 

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Powered by Billetten A/S
Server-id: 12.18
Cookiepolitik